skriver Steen A. Jørgensen, Berlingske i en artikel, som også er citeret i TV2’s nyhedsudsendelser i dag. Der må lukkes mange boringer hvert år på grund af forureninger, mens der også overvejes at importere søvand fra Sverige, fortæller artiklen.
Steen åbner for en interessant diskussion, fordi det er vedtaget med næsten religiøs overbevisning, at i Danmark har vi verdens reneste drikkevand, og det er der ikke behov for at rense.
Den opfattelse kan vi måske arkivere sammen med verdens bedste skolesystem og verdens bedste hospitaler.
Fakta er, at der må lukkes hundredvis af boringer hvert år på grund af pesticider eller andre forureninger, og eksperter udtaler, at vi kun har set toppen af isbjerget, fordi nedsivningen af forureninger sker meget langsomt. De forureninger vi oplever nu, stammer oftest helt tilbage fra 1960’erne.
Er der nogen grund til at opretholde den ubegrundede fanatisme omkring rensning af drikkevand. Nej, mener jeg, fordi det samfundsøkonomisk er tilrådeligt at rense drikkevandet, hvor der er behov.
En sidegevinst som vi nu har oplevet hos enkelte vandværker kan være, at boringer med fx pesticidindhold efter en årrække i brug og med en forfiltrering nu er konstateret helt fri for pesticider. Det vil jo være særdeles interessant, hvis denne situation kan overføres til de mange forurenede boringer.
Så slipper vi for at etablere nye boringer og dermed nye nye huller ned i undergrunden og hvad det medfører af risici, for at sløjfe en masse boringer. Ikke nok med det: Områder med mangel på rent drikkevand vil ved en rensning på vandværket kunne udnytte de forurenede drikkevandsboringer.
Lad os få nogle facts på bordet om rensning af drikkevand og de økonomiske beregninger på opgaven. Når folk rask væk køber kildevand på flasker til 30 kroner for en liter, i stedet for vandværkets pris på 6-8 øre literen, kan det næppe være et økonomisk spørgsmål at rense vandet.
Har du en kommentar, så lad os få en debat for en god sag.