En vandværksthriller: Hans og Grethe og de mørke kræfter i rentvandstanken

Hans og Grethe og de mørke kræfter i rentvandstanken

Der var en gang en tank med det dejligste drikkevand dybt nede under et lille nydeligt vandværk, som den trofaste vandværksbestyrer, Hans, passede og plejede som sit eget barn.

Fruen i huset, Grethe, mener nu, at Hans pusler vel meget om værket. Gulvene er blanke, også ved pumperne, og de mange snoede rør har ikke et støvgran. Hans får tit ros for sit velplejede vandværk, og det er hans stolthed.

Ude i byen strømmer det klareste, rene drikkevand. Hans er på nik og smil med alle i byen, for de kender ham og drikker allesammen hans velsmagende vand.

Langt ude på marken ved en lille skov pumper vandværket sit fine vand op og ind på vandværket, hvor det bliver filtreret og iltet, inden det pumpes i rentvandstanken og derfra ud til de mange forbrugere.

Når Hans viser sit vandværk frem for besøgende, og de ser, hvor flot det skinner, er alle overbevist om - ligesom Hans - at det er et vandværk med styr på driften og vandforsyningen. Her er kun det bedste godt nok.

Men nede i dybet lurer mørke og usynlige kræfter, der truer med at ødelægge idyllen.

Rentvandsbeholderen er støbt i solid og nærmest uforgængelig beton. Det var gamle Ole, som Hans' forgænger blev kaldt, der for snart en menneskealder siden fik opført vandværket efter den tids regler og viden. "Det var kvalitetsarbejde", fastslog Beton-Bent, byens førende entreprenør.

Men vand har magiske kræfter

Det kan udgrave kæmpe kløfter, flytte tonsvis af jord og sand, udhule klipper og skylle hele byer væk.

Vand kan også ganske, ganske langsomt æde sig igennem stærke stålrør og bombesikre cementvægge. Det finder sprækker og revner og udvider dem. Nedbryder, æder.

indtrængning af vand i utæt rentvandsbeholder

Den slimede biofilm - en sand thriller

I dybet arbejder også vandets forbundsfælle og fjende: den slimede biofilm. Svampe, alger og bakterier i biofilmen æder og gnaver ubønhørligt langt ind i den tilsyneladende uforgængelige beton. De skjuler deres arbejde under en uskyldig rødbrunlig overflade, der dækker ethvert spor.

Rør ikke ved den gamle jul - og ved rentvandstanken

Når Hans en sjælden gang forsigtig åbner tankdækslet for at få et kig ned i tanken, ser alt tilforladeligt ud. For han har hørt fra Gamle Ole mange år tidligere, at man helst skal røre så lidt ved vandforsyningen som muligt. Og det har han også hørt fra mange andre efarne kolleger i branchen.

Imens huserer vandet, biofilm og bakterierne uforstyrret i dybet. Og det skulle være ganske vist - ifølge de højeste læreanstalter. Og de står til troende.

Udenfor i den sorte muld regerer kræfter, der er mindst lige så mægtige som vandets. Kolde vintre, stegende somre og efterårets regnmasser får jorden rundt om drikkevandstanken på Hans' vandværk til at skubbe, klemme og mase til den megasolide betontank.

Den knager højt i fuger og revner under de vældige kræfter nede i jorden, men Hans hører ingenting. Hvad man ikke ser, har man ikke ondt af, er Hans' motto.

År for år bliver den ellers fine tank furet af revner og sprækker. Det skiftende tryk inden for og uden for tanken gør det en dag muligt for regnvandet at sive ind i tanken. Regnvand med grimme colibakterier og masser af føde til de altid formeringslystne bakterier.

Først bliver et par af forbrugerne syge i byen. Så flere. Og snart falder mistanken på det ellers fine drikkevand fra Hans' vandværk.

Vandprøver i hobetal. Kogepåbud fra embedslægen. Sure forbrugere ringer og skælder ud, fordi de skal hente vand i dunke og har ondt i maven.

Det er ikke helt så sjovt for Hans at gå ned gennem byen. Ingen smiler. Alle vil vide, hvordan det kunne gå så galt. Telefonen ringer nat og dag. Aviserne skriver mindre pæne ting om Hans og vandværket.

Der går flere uger med dyre vandprøver og skylning med masser af fint vand. Det hjælper ikke. Så bliver der taget kraftigere skyts i brug. Gennemgående desinfektioner med både det ene og det andet. Det hjælper heller ikke. Borgerne må stadig hente vand fra tankvognen.

Til sidst beslutter Hans at få hjælp til at finde forureningskilden. Det viser sig, at det er den ellers på overfladen fine rentvandstank, der er utæt.
Da den bliver renset helt i bund, træder sprækker og sætningsrevner tydeligt frem, og reparationerne kan planlægges.

Da alle rørføringer, samlinger og revner er blevet repareret, og tanken indeni har fået en ny, flot og mere modstandsdygtig overfladecoatning, er den atter klar til at levere det fine, rene drikkevand ude fra boringen.

Alle i byen er glade og smiler igen til Hans, når han er ude for at handle for fru Grethe.

Renovering af rentvandsbeholdere hos Fårevejle Vandværk

Modelfoto uden tilknytning til den fiktive historie

Nu har Hans aftalt med bestyrelsen, at en gang om året bliver rentvandstanken tømt og kigget efter. Er der kommet belægninger og biofilm på de renoverede vægge, får de en hurtig rensning ved samme lejlighed.
Det er billigere i det lange løb. Og Hans kan nu bedst lide, at blive mødt med smil ude i byen.

Del viden - meld til

Bjarne Ravn

Rådgiver vandværker, industri, ejendomsselskaber, søfart og offshore om forsyningssikkerhed, driftsoptimering, legionella, energibesparelse og drikkevand.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Dine rentvandstanke smuldrer

Vandværksudstilling i Aars den 24. marts - Bestil tid og få råd

x